Kuno Kjaerbye Komponist

PORTRÆT AF VIOLINISTEN KUNO KJÆRBYE (f. 1959)

Kuno Kjærbye startede med at spille violin som 9-årig. Han fortæller, hvordan han som barn oplevede operaen Wozzeck og gik fra teatret svimmel og mættet af eventyr, musik og det store drama. Hans tilgang til musikken og til sit instrument var allerede dengang dybt influeret af andre kunstarter, og denne forbindelse mellem det musikalske, det visuelle og fortællekunsten har igennem hele Kunos liv været et samlende punkt. Det er således med et narrativt og omfavnende kunstbegreb, at Kuno både har været en ambitiøs violinist igennem snart tredive år og engageret sig i skabende musikalske samarbejder og projekter.

Som ganske ung, kun 15 år gammel, kom Kuno Kjærbye ind på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM) på violin. Allerede dengang havde han en spirende fornemmelse for komposition, men blev anbefalet, bl.a. af komponisten Ib Nørholm, først og fremmest at blive en dygtig instrumentalist, for så senere at tage fat på det kompositoriske. Han debuterede fra solistklassen i 1985, med et års studier på New England Conservatory, Boston, USA, i 1982-83.

”På DKDM havde jeg Ejvind Sand Kjeldsen og Endre Wolf som hovedfagslærere. Hos begge fandt jeg stor genklang og inspiration i min tilgang til den nye musik, som Alban Bergs opera Wozzeck er del og barn af: Mellemkrigsårene og tiden op til 1. Verdens- krig, hvor komponister som Stravinskij, Debussy, Ravel, Prokofiev, Bartok, Schönberg opbryder romantikkens direkte favnende passion, og giver violinen nye udtryksmuligheder og nye hovedværker, som både er vildt ekspressive og samtidig nøgterne. ”

Interessen for ny kompositionsmusik har gjort, at Kuno altid har spillet og hørt ny musik, og han har uropført musik af komponister som Ib Nørholm, Bo Andersen, Kim Kristensen, Svend Hvidtfeldt Nielsen og mange andre.

I 2014 spillede Kuno den første danske opførelse af John Cage’s Freeman Etudes på Museet for Samtidskunst. Etuderne er kendt som et af John Cages mest komplekse værker, der næsten er umuligt at opføre og betegnes af Cage som ”the practicality of the impossible”. John Cage skrev værket i 1977 til violinisten Paul Zukofsky. Kuno stiftede første gang bekendtskab med værket i 1977 under en masterclass med Paul Zukofsky, hvor han fortalte om sit udfordrende arbejde med stykket. I 2011 stødte Kuno på noderne igen, og besluttede sig for at tage udfordringen op – som den første i Danmark. Kuno har på nuværende tidspunkt opført Freeman Etudes flere gange. Han beskriver øveforløbet med Cage’s værk som den sværeste opgave han har stillet sig selv nogensinde som violinist. ”Opførelsen af Freeman Etudes handler om at løfte sig selv, at kæmpe sig op ad et bjerg og nå dybere ind til sig selv og sit instrument”, fortæller han, og fortsætter: ”John Cage lægger det meget op til performeren, hvordan han vælger at forholde sig til det musikalske partitur. Det er således også op til mig at etablere en puls, eller at skabe en illusion om en puls. Der er en særlig åbenhed i etuderne, som gør, at man kan digte sig selv ind i det.

Udover repertoiret med ny kompositionsmusik har Kuno spillet koncerter med det klassiske violinrepertoire, og giver stadig koncerter med værker som Cesar Francks Sonate og Bachs solosonater.

I 1998 dannede Kuno Letmark Kvartetten, som i de følgende 11 år uropførte en lang række værker af danske, lettiske og estiske komponister. Kunos mangeårige samarbejdet med kvartettens klarinettist Christian Larsen startede helt tilbage i konservatorieårene; og med pianisten Kirsten Beyer-Karlshøj har han i de senere år dannet duo. Andre samarbejder omfatter cross over musikere som Kent Carter, Benjamin Ømann og Andreas Bennetzen. Kuno er desuden violinist i Music for the Mysteries, et crossover ensemble, der bevæger sig i et til dels keltisk og folketone inspireret tonesprog, som sætter myter, mysterietradtioner og legender i nutidig musik, samt medlem i ensemblerne Suoni Ensemble og Trio Ubhal, der spiller irsk og skotsk inspireret folkemusik.

Kuno bevæger sig til stadighed mellem forskellige skabende platforme. Som musiker er han fascineret af udviklingsmuligheder og potentialet i de skiftende ståsteder, der på den ene side er det stringente, disciplinerede liv som violinist, på den anden side den frie kreativitet, som han både søger i improvisationen og i det kompositoriske.

I dette arbejde opstår anderledes og levende koncertformer. Det at tage musikken ud af koncertsalen og møde publikum på helt andre præmisser er blevet til koncert- projekter som Café Musaik (2011), hvor Kuno sammen med sin søn, den unge, talentfulde percussionist Benjamin Ømann, gik mellem forretninger og folkeliv i Roskildes gågade, og spredte miniaturekoncerter inspireret af deres møde med byen og de handlende.

Her skal også nævnes Biografkoncerterne (2006-07), hvor Kuno som kurator og idémand sammen med Letmark Kvartetten skabte billedkoncerter i biografer både i Danmark, Sverige og Estland. Den visuelle del af koncerten var den legendariske filmfotograf Henning Bendtsens (1925-2011) fotomateriale fra et helt liv, som her samledes for første gang til bestillingsværker fra danske og baltiske komponister. Kuno sagde dengang: ”Oplevelsen af billeder og levende musik i rummet er unik. Sammenstillingen af fotografierne og den ny musik skaber en bevægelse i tilskuerens bevidsthed, der baner vej til begge udtryk.

I 2009 indledte Kuno et samarbejde ved navn Crucible (på dansk smeltedigel) med den fransk-amerikanske jazz-bassist Kent Carter. Sammen med Benjamin Ømann gav de koncerter i Danmark i 2011 og i Paris i 2012. Kuno fortæller: ”Jeg kan især godt lide dialogen mellem det at spille et klassisk værk med dets specifikke indstudering og forberedelsen af det improvisatoriske sprog – man øver sig jo også på en improvisation. På samme måde er vejen mellem kompositionen med alle dets overvejelser til det intuitive møde med andre musikere, som befinder sig i nøjagtig samme proces i det øjeblik noget, der giver inspiration til videre improvisation. Der arbejdes på nuværende tidpsunkt (2015) på både en digital – og en LP-udgivelse af Crucible, sammen med et visuelt udtryk, en række billedstrømme, skabt af den visuelle kunstner Ditte Soria.

Stine Rejnholdt

KOMPONISTEN

MUSIKPÆDAGOGEN