Portræt af Kuno som musikpædagog

Kuno er en karismatisk violin- og ensemblelærer og har, fra han var ganske ung, udviklet sit musikpædagogiske virke, der i dag, ud over instrumentalundervisning særligt rummer musikdramatiske fortællinger og koncerter, hvor eleverne og publikum er medskabende og en integreret del af den musik, som fremkommer. Hans tilgang er intuitiv, og han er dybt engageret i at udvikle musikpædagogiske metoder, hvor han som ’fødselshjælper’ støtter børn og unge i at skabe deres eget musikalske univers.

Sideløbende med sin egen karriere har Kuno fra sin tidligste ungdom undervist i violin og ensemblespil, været dirigent for strygerorkestre og skabt multimediekoncerter sammen med børn, unge og voksne.

I foråret 2012 lavede  Kuno projektet ”Dine ords spil” på København Sprogcenter sammen med cellisten Camilla Kirchhoff og dirigenten Erik Jakobsson, hvor de sammen med centrets kursister af anden etnisk baggrund skabte en koncert om sprog. Det danske, tillærte, og kursisternes modersmål blev gendigtet ind i en komposition for strygetrio og talekor. Den opstod i samspillet med kursisterne, der kommer fra Pakistan, Nepal, Sri Lanka, Grækenland, Fillipinerne, Thailand og Ecuador.

Kuno har været ansat på en række sjællandske musikskoler, siden 1998 på Hvidovre Musikskole. Her har han ud over sin undervisning været producent for og leder af orkesterrejser i Europa for Vestegnens symfoniske samarbejder. LigeIedes har han arrangeret orkesterture for strygeorkester hvert år siden 1999.  Kuno husker som noget af det sjoveste, da han tog sine yngre strygere med til Irland, hvor de spillede irsk folkemusik på skoler og lokale pubs.

Uden for Vestegnssamarbejdet har Kuno initieret samarbejder med musikskoler og skolekor i en række danske byer, her nævnes Hjørring, Kalundborg, Ringkøbing, Esbjerg, Fanø, Bornholm, Roskilde, Kolding og Tårnby, Slagelse, København og Hvidovre.

Om sit musikpædagogiske virke siger Kuno:

Først og fremmest vil jeg gerne give børnene og den unge muligheden for at gøre et kvalificeret til- eller fravalg.  God undervisning for mig handler ikke om, at jeg giver en belæring eller opsummering af, hvad eleven skal gøre eller oparbejde, men snarere at vi sammen igangsætter en værkstedssituation, hvor vi øver og spiller og dyrker kunsten at lytte til sig selv og hinanden. Hvis man kan fatte omfanget af dét lykkelige øjeblik, så har man også en oplevelse at gå hjem med for at øve sig. Og hermed kvalificerer eleven sig selv til at bestemme omfanget af sin musikalske udfoldelse. Og det gør man bedst i et fællesrum, så jeg arbejder meget med sammenspil fra eleverne er helt små.

Når jeg spiller, lægger historier sig umærkeligt ind i musikken, som en kat, der læner sig op ad ens ben en vindrig vinterdag. Så i mit arbejde med børn – og for den sags skyld også voksne, opstår der altid en fortællende vinkel i vores fælles musikalske skaben. Jeg forsøger altid at synliggøre de tusinde lag af historie som er i musikken – og i sidste ende i dem selv. Eleven skal have en vision, og jeg skal give en inspiration.