KOMPOSITORISKE SMULER

Søren Kierkegaard, Philosophiske Smuler

Kompositoriske Smuler af Kuno Kjærbye, tager sit udgangspunkt i Søren Kierkegaards uforlignelige tekst Phi-losophiske Smuler fra 1844. Kompositoriske Smuler er siden 2013 blevet fremført seks gange, senest i 2019, alle gange med stor succes og udpræget deltagelse fra publikum. Særligt for dette værk er, at musikken funge-rer som katalysator for Kierkegaards tekst – dertil er der også i værkets struktur indbygget interaktioner, hvor publikum selv får mulighed for at undersøge og tolker på Kierkegaards tekst. Hele opførelsen slutter med en dialog med publikum om Kierkegaards ord med afsæt i den musikalske oplevelse. Kompositoriske Smuler er derfor både en koncert og samtidig en diskussionskreds om Kierkegaard – tilsammen en anderledes og ganske umiddelbar indføring i Søren Kierkegaards univers.

Kierkegaards forfatterskab er enestående rigt – rigt i omfang, på fantasi og skarpsindighed, præget af jævn tale om Guds rige og en utrolig lærdom. Philosophiske Smuler udfolder spændingen mellem filosofi og teologi i forsøget på at finde “… et historisk Udgangspunkt for en evig Bevidsthed”. I sin tekst arbejder Kierkegaard med tidslige begreber såsom fx Tilblivelsen eller Øieblikket. Bruno Walter, en af det tidlige tyvende århundre-des største dirigenter, talte om den udstrakte musikalske tid – en tidslig rummelighed, som han markant så ma-nifesteret i Mozarts operaer. Her ejer tre sekunders musik en dybde og historie, som ligger langt udover de 3 sekunders faktiske forløb. Det er præcis den iagttagelse, spændingsfeltet mellem erindringen og nuet, som blev bestemmende for valget af musik som Kuno Kjærbye brugte til at nærme sig Søren Kierkegaards tekst med.

Om værket og processen omkring dets tilblivelse fortæller Kuno Kjærbye: “Ved at krydse min egen musik med sin intenderede karakter med den musik af Mozart og Brahms, som jeg valgte at citere fra, har jeg søgt at komponere videre ind i og at genopdage dens særegne motivverden. Ved at give mig i kast med at gendigte eller omkalfatre Mozarts værk, så afklaret og fuldkomment i sin form som det er, følte jeg mig mange gange nærmest i samme situation, som et af de mange ”uskyldige” ord f. eks. ”mulighed”, som Søren Kierkegaards svimler rundt med. Her spinnes man helt om bag ordets umiddelbart konkrete betydning og ud i et tomrum: ”det Ikkeværendes Intethed, og den tilintetgjorte Mulighed…” og videre hen i en tilstedeværelse – et moment, som med Kierkegaards ord rummer gnisten af ”hiint Øieblik skjult i det Evige, indoptaget deri””

Den proces er i fuld samklang med hele udgangspunktet for Philosophiske Smuler, hvor Søren Kierkegaard tager udgangspunkt i Sokrates` spørgsmål om ”Hvorvidt kan Sandheden læres”. Søren K´s tese (ligesom Sokrates’ selv) er at den ligger implicit i een selv, at al ”Læren og Søgen kun er Erindren”, og derved kommer Søren Kierkegaard ind på det ”historiske” som begreb med den iboende tidsoplevelse – og forløb som ethvert historisk udgangspunkt nødvendigvis må rumme : Kan der gives et historisk Udgangspunkt for en evig Bevidsthed ; hvorledes kan et saadant interessere mere end historisk ; kan man bygge en evig Salighed paa en historisk Viden ? (indledende motto for ”Philosofiske Smuler”)

I Kompositoriske Smulers 1. sats, ”Det virkelige er ikke mere nødvendigt”, og 2. sats, ”Hvad der er skeet” er der indarbejdet motiver og store citatafsnit fra W. A. Mozarts Sonate for violin og klaver K526. 6. sats “Gjordemoder” har ikke direkte citater fra Brahms, men ejer en påmindelse om Brahms ved dets akkordvalg og rytmik. Brahms komponerede sin sene sonate for klarinet og klaver Nr. 1 i f-mol med en metamorfosisk satsteknik, hvor det musikalske motiv virker i et referencerum, der både er bagud- og fremadrettet – i det lys kan man anskue dette værk som en musikalsk analogi til Kierkegaards dobbeltrettede tidsbegreb. Derved skabes der et rum, hvor tilhøreren kan opleve tankevækkende referencer eller blot sanse og give sig hen.
Så hvad enten man er velbevandret i Kierkegaards univers eller finder det utilnærmeligt, fungerer Kompositoriske Smuler både som en musikalsk læsning og som indførelse i en fundamental tekst af en af Danmarks største filosoffer – det vil være spændende for enhver, hvad enten man er Kierkegaard-kyndig eller stifter bekendtskab for første gang.

Kompositoriske Smuler
For baryton, klarinet, violin og klaver – Kuno Kjærbyes musikalske udlægning af Søren Kierkegaards Philosofiske Smuler
—
1. sats – Det virkelige er ikke mere nødvendigt
2. sats – Hvad der er skeet
3. sats – Den umiddelbare Sandsning
4. sats – Med hvilken Troen
5. Allegro appassionato
1. sats fra sonate nr. 1 for klarinet og klaver i f-mol opus 120 Johannes Brahms
6. sats – “Gjordemoder”
7. Andante
2. sats fra sonate for violin og klaver i A-dur K526 W.A. Mozart

(Hav tålmodighed – værklisten skal lige indlæses, før Kompositoriske smuler kommer frem)

KUNO KJÆRBYE – komponist og violinist.
Uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, og debuterede fra solistklassen med violin i 1985; et års studier på New England
Conservatory, Boston, USA 1982-83.
Har modtaget arbejdslegater og bestillingshonorarer fra Statens Kunstfond, KODA, Dansk Komponist Forening, Festival Lübecker Lauten Lust 2019, Klangrauchen/Nordischer Filmtage,
Lübeck 2019, Vikingeskibsmuseet, Det Jyske Ensemble, Hvidovre og Hjørring Kommuner, Tivolis Promenadeorkester m.fl.

TEIT KANSTRUP – baryton
basbaryton, uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og fra Royal Academy of Opera i London hvor han blandt andet har spillet hovedrollen i Figaros Bryllup med Sir Colin Davis som dirigent.
Er ofte engageret som solist i oratorier og optræder med forskellige operakompagnier og symfoniorkestre,
Det Kgl Teater, Opera i midten, Copenhagen Phil bl.fl.. Teit er også en meget skattet liedsanger.

CHRISTIAN LARSEN – klarinet
I 1981 diplom fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, medlem af Aalborg Symfoniorkester som bl.a. soloklarinettist i mere end 20 år, nu leder af Hjørring Musikskole.
Har givet kammerkoncerter i Danmark, Norden og Baltikum og uropført mange nye værker.
Han har i flere år spillet sammen med Kuno Kjærbye i forskellige ensembler bl.a. Letmark Kvartetten og uropført og indspillet flere af KK`s værker deriblandt Havhingsten – en billedkoncert

KIRSTEN BEYER-KARLSHØJ – klaver
I 1996 debut fra Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums kammersolistklasse. Har givet koncerter i USA, Tyskland, Østrig, Skandinavien, Grønland og Færøerne mm.
Har vundet flere priser bl.a. 2 pris i Danmarks Radios Kammermusik konkurrence i 1996 og 3. pris i Graz 1997 ”Schubert og det 20.århundrede”.
Har siden 1993 haft et musikalsk samarbejde med Kuno Kjærbye i Letmark Kvartetten og i andre ensembler. Kirsten Beyer-Karlhøj var bl.a. med til at uropføre og indspille Havhingsten – en billedkoncert.